Begyndelsen
I januar 1994 blev grundstenen lagt til Græse Gospelkor idet en lille gruppe af Græse og Sigerslevvester sognes menighed samledes for at synge den glade og rytmiske gospelsang. Bland andre bestod gruppen af John Larsen der var korets dirigent i mere end 12 år, P V Kristensen som spillede for koret i mere end 14 år, Lotte Gullaksen, som stadig er medlem af koret, og sognepræst Signe Voldby.
Aktiviteter gennem tiden
Koret er og har altid været et tilbud fra kirken til personer der ønsker at synge ”the gospel” (evangelium). Gennem årene har koret sunget i egne eller andre sognes kirker, ved kirkelige arrangementer, lavet gospelgudstjenester, koncerter både i privat og kirkelig regi. I 2006 deltog koret ved to gudstjenester i DR-kirken og både før og efter der givet mange koncerter bl.a. i Tivoli Gospel Festival, Blå Nat i Jægerspris, Gospel Aid, Dyrehavsbakken, Frederikssund Visefestival m.m. Dette arbejdet fortsætter koret med stor glæde.
Korets navn før og nu
Gennem årene har koret udviklet sig såvel i medlemsantal, som i kvalitet.
Med denne udvikling ønskede korets ledelse også, at Græse Gospelkor fik et nyt og mere ”Gospel”-klingende navn. Via forslag fra medlemmerne fandt ledelsen frem til det nuværende navn SHOUT Gospel Voices.
S for sing
H for halleluja
OUT = out
Økonomi
Økonomien i koret blev efter deltagelsen i DR-kirken todelt. De basale udgifter betales i dag som den gang af kirken, da koret er en af kirkens aktiviteter. Koret ønskede dog, at kunne gøre mere end kirkens økonomi tillod, derfor indførtes et medlemskontingent. Dette blev brugt og bruges stadig til uddannelse af kor, korledelse, workshops, udstyr eller andet som kan hæve korets standard og/eller styrke sammenholdet i koret.
Efter John Larsen stoppede som dirigent, har der været stor udskiftning i den musiske ledelse, men dette har også været med til at udvikle og styrke koret til den standard det har i dag.
Musikalsk ledelse gennem årene
År | Dirigent | Pianist |
1994-2007 | John Larsen | P V Kristensen |
2007-2009 | Mette Aagren | P V Kristensen |
Forår 2009 | Lars Jochimsen | Lars Jochimsen |
Efterår 2009 | Monica Brink | P V Kristensen |
2010-2010 | Monica Brink | Mads Strandgaard |
2011-2011 | Monica Brink | Mads Holm Andersen |
2012- | Mads Holm Andersen | Mads Holm Andersen |
Du kan også være med?
Koret er åbent for alle over 15 år, øvede såvel som uøvede, der ønsker at synge gospel.
Vil du synge gospel – så kom og vær med!