Frederikssund Festival 1/8-2014

SHOUT Gospel Voices – gospel i Græse gennem 20 år

SHOUT Gospel Voices (Græse Gospelkor) blev dannet i 1994 af en lille gruppe entusiastiske medlemmer af kirken med musik i blodet, der på frivillig basis bragte den livskraftige gospelsang fra bomuldsmarkerne i Sydstaterne til Græse kirke og omegn!

Koret har siden starten gennemgået en kolossal udvikling. Specielt gennem de seneste år under ledelse af Mads Holm Andersen har koret sat nye højder. Mads har gennem sin musiske baggrund og professionelle tilgang formået at videredyrke trygheden blandt medlemmerne og gennem hans smittende glæde og varme, at plante livsglæde og en konstant trang til nye udfordringer i koret.

Nu tæller koret omkring 65 medlemmer, der i alder spænder fra først tyverne til friske og glade pensionister. I SHOUT Gospel Voices er alder ingen hindring – det der tæller er godt humør, medmenneskelighed og en kærlighed til sangen – og er man ikke i godt humør når man starter, så kommer det, for sang gir’ glæde og ny energi!

SHOUT Gospel Voices er tilknyttet Græse og Sigerslevvester sogne og har til huse i Græse kirkelade i Græse landsby.

Hvad står SHOUT for?

S for sing
H for halleluja
OUT = out

Om SHOUT Gospel Voices

  • Blev dannet 6. januar 1994 som Græse Gospelkor af en lille gruppe fra Græse og Sigerslevvester sognes menighed, samt sognepræst Signe Voldby, dirigent John Larsen og pianist P. V. Kristensen.
  • Koret var og er fortsat et tilbud fra kirken til alle borgere, der ønsker at synge ”the gospel” (evangelium).
  • Koret synger ved gospelgudstjenester i sognets egne og andres kirker, samt til koncerter og arrangementer. For eksempel har koret medvirket ved DR-Kirken (TV-gudstjenester), ved Tivoli Gospelfestival, til Blå Nat i Jægerspris, på Dyrehavsbakken og har deltaget GospelAid, en årligstøtteevnet, hvor gospelsangere fra hele landet mødes i København og giver koncerter til fordel for humanitære indsatser ude i verden.
    • Koret dirigeres og akkompagneres af korleder og pianist Mads Holm Andersen.
    • Medlemstallet er i dag på over 65 glade gospelsangere.

Log på